Om Bødkergården
I Nordsjælland, ganske få kilometer stik nord for købstaden Frederiksværk ligger Restaurant Bødkergården, som ligger midt i hjertet af Asserbos golfklub, med smukke naturskønne omgivelser. I vores travle dagligdag kan vi friste med alt fra højtbelagt nytænkt smørrebrød, til wienerschnitzel med gastronomisk twist, samt iskolde drikkevarer.
På Bødkergården foregår det uformelt og ikke med serviet over venstre arm. Vi vil invitere dig ind til at få den allerbedste oplevelse på gården. Alexander og resten af teamet er klar til at byde jer varmt velkommen.
I gode venners lag
Ønsker du at fejre din næste runde fødselsdag, et bryllup eller anden festlig begivenhed, er vores lokaler ligeledes gode til dette. Vi huser, hos Bødkergården, forskellige typer af selskaber hele året, hvor der både serveres velanrettede retter sprængfyldt med smag og gode vine, cocktails og avec samt diverse øl fra hanerne.
Vil du booke restauranten til dit event eller din fest, kan du med fordel kontakte os i dag for at høre mere om mulighederne. Ønsker du først en smagsprøve på, hvad du kan forvente dig, er det også muligt at booke et bord på Bødkergården til en hyggelig middag med det hele.